Spring til indhold

Udflugter

SORT SOL

Oplev det helt fantastiske naturfænomen Sort Sol, når stære i hundredtusindvis samles på aftenhimlen og danser luftballet, inden de slår sig ned for natten. Der er mulighed for at opleve Sort Sol i slutningen af marts og igen til september/oktober.  

ØSTERSSAFARI

Vadehavscentrets østerssafari er en oplevelse for sig. Sammen med naturvejlederen går turen ud, hvor tidevandet bestemmer, og hvor himmel og hav går i ét. I vil se østers så langt øjet rækker. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en helt speciel stemning for turen.  

SÆLSAFARI

Oplev det helt fantastiske syn af sæler, der ligger og soler sig på sandbankerne. Turen starter ved Mandø Traktorbusser og selve turen til Mandø og videre ud på sandbankerne er helt fantastisk. Koresand er en 30 km2 stor sandbanke midt i Vadehavet, der kan besøges ved lavvande. I kører med Traktorbussen mod sandbanken sydvest for Mandø. På køreturen er der rig mulighed for at se sæler, finde rav og bade. Det er ikke nødvendigt med gummistøvler.